Mine patienter siger..

Mit navn er Kicki, jeg er 36 år og til daglig er jeg mor, hustru og madmor.

Så længe jeg husker har jeg haft kronisk hovedpine. I lange perioder har jeg dagligt taget smertestillende for at have en normalt fungerende hverdag, og da jeg i 2018 føder min søn bliver det endnu værre. Jeg er så hæmmet efter mine hormoner er eksploderet, og den daglige hovedpine bliver værre og jeg begynder og få tendenser til migræne. Jeg begynder ligeledes og døje med maven, jeg føler mig oppustet, jeg har meget luft i maven og jeg føler en generel irritation. Jeg er konstant træt og har absolut ingen energi, jeg bliver syg hele tiden. I perioder er det 1 gang om måneden jeg får ondt i halsen, bliver forkølet eller får pande/bihulebetændelse.

Efter flere besøg hos min egen læge uden en konklusion, får jeg anbefalet at kontakte Jena fra Naturklinikken i Vejle.
Jeg kommer til min første konsultation og bliver behandlet, og jeg må i drømme at jeg er lidt skeptisk da jeg tager der fra. Udover at Jena behandlede mig, så blev jeg også gjort opmærksom på hvilke fødevarer der ikke er gode for mig, og allerede fra første dag går jeg i gang med at omlægge min kost. De første 5 dage efter behandlingen er jeg helt i kulkælderen, men da jeg vågner på 6. dagen er alt forandret. Og siden den dag har jeg stort set ikke haft hovedpine, det kan i hvert fald tælles på 1 hånd, min mave er i den bedste balance den nogensinde har været i og jeg er så godt som ude af den onde sygdomscirkel. Det har naturligvis kostet sin pris, specielt mht kost, men jeg vil ikke være det foruden. Jeg ville ønske jeg havde kendt til Jena og hendes behandlingsmetoder for mange år siden.

Kicki

Mit navn er Henning, er 56 år gammel og har haft migræne hele mit liv.

Min migræne sidder i tindingen i en af siderne og kan varer i 1-5 dage.

Hele mit liv har der kun været den medicinske tilgang, tag nogle piller og så i seng med nedrullede gardiner.

I mit voksenliv har det påvirket mit arbejde med mange sygedage. Jeg har en §56 aftale som giver kompensation til min arbejdsgiver, når jeg har sygedage pga. migræne.

Efter mange forsøg på at få bugt med den forbandede migræne blev jeg tilknyttet hovedpinecenteret i Esbjerg. Efter undersøgelser og mange samtaler var resultatet igen en medicinsk tilgang og der blev udskrevet nye piller. Det endte med at de ikke kunne gøre mere og forløbet blev afsluttet.

På Facebook læste jeg en artikel om Naturklinikken i Vejle som havde specialiserede sig i migrænebehandling. Efter flere overvejelse ringede jeg til Jena og fik en snak. Vi blev enig om at hun skulle undersøge mig.

Første undersøgelsen varede 4-5 timer hvor hun tjekkede alt. Det viste sig at jeg have en ubalance i mit tarmsystem og vitaminmangel.

Jeg gennemgik et 10 ugers forløb med samtaler, øreakupunktur, magnetbehandling og lysbehandling.

I stedet for den medicinske tilgang blev jeg sat på en skrap diæt med fokus på hvad jeg spiste. For mig var det ingen kød fra 4-benede dyr, ingen mælkeprodukter, ingen sødestoffer, intet hvidt sukker osv.

Forløbet og diæten startede i oktober 2023 og jeg er nu blevet migrænefri efter ca. 7 mdr. Min nattesøvn er markant bedre og jeg er ikke tung i hovedet om morgenen.

En meget vigtig del af det at blive migrænefri er, at livskvaliteten er forbedret. Der er dage, især søndag, hvor tankerne om næste dag fyldte meget. Har jeg nu migræne i morgen og igen skal sygemelde sig og søndagen kunne man ikke tage på tur eller besøge familie fordi der var chancer at jeg var syg dagen efter.

Det dårlige humør og ’den korte lunte’ er væk og migrænen har ikke overtaget mere og fylder meget mindre i hovedet.

Energien er tilbage og jeg er startet på løb og styrketræning igen.

Det er ikke til at forstå og det tog mig også lang tid at acceptere at jeg næsten er migrænefri, da man ikke troede det var muligt.

Henning Olsen

Kære Jena.
Håber, du har haft en rigtig dejlig sommer. ☀️😎🌺
Jeg har nu kun 3 dage tilbage, inden min studieorlov starter. 🙏🙏Jeg har ikke bestilt en ny tid hos dig, fordi jeg ikke har haft hovedpine de to sidste gange. Den sidste gang nu her, var der ikke engang antydningen af noget. Det er fantastisk. 🙏🙏
Men jeg ringer til dig, hvis det kommer igen.
Tusind tak for al din hjælp, sparring og omsorg. ❤️😍🙏😘❤️

Kærlig hilsen Lisbeth

Jeg er en kvinde på 52 år. Jeg har i over 30 år lidt af migræne. Da jeg var yngre, havde jeg typisk 1-2 store anfald om året, hvor jeg måtte ”trække stikket” i 24 timer. Disse anfald er fortsat gennem årene, men derudover har jeg fået hyppigere og hyppigere anfald af mildere form for migræne eller hovedpine, hvor jeg måske har været oppegående og på arbejde men har taget en masse medicin for at klare hverdagen. De sidste par år har jeg haft hovedpine 2-3 gange om ugen!

Derudover fik jeg for 1½ år siden konstateret for højt blodtryk og er blevet medicineret for det. Da blodtrykket ikke faldt synderligt, foreslog lægen, at jeg satte dosis op i foråret 2019.

Jeg havde hørt om Jena fra min søster, som var startet hos hende - med gode resultater. Jeg tog kontakt til Jena i maj 2019, og startede umiddelbart herefter op hos hende. Jeg fik lavet en irisanalyse og en vegatest. Irisanalysen viste kort fortalt, at der var en ubalance i min lever og i mit fordøjelsessystem. Vegatesten viste, at jeg har en fødevareintolerance overfor en del fødevarer og har vitamin- og mineral mangel.

Behandlingen gik nu i gang. De første 8 uger kom jeg hver uge, derefter kom jeg hver anden uge og nu hver 3. uge. Jeg får magnetbehandling, akupunktur, auriculoterapi og lysterapi. Derudover har jeg lagt min kost om og følger nu kostrådene ifølge vegatesten.

Miraklernes tid er ikke forbi. Forandringen kom med det samme. Jeg har ikke haft migræne siden, jeg startede hos Jena, jeg har ikke taget migrænemedicin i det ½ år, jeg har gået hos Jena. Og mit blodtryk er faldet, så jeg har halveret min dosis af blodtryksmedicin og er på vej til at droppe det helt. Jeg har meget mere energi, og føler mig meget mere i balance. Desuden er det en stor psykisk positiv faktor ikke at være bange for at vågne med migræne både for mig og for resten af familien😊

Tak til Jena hor hendes meget professionelle tilgang, for hendes nænsomme og omsorgsfulde måde at omgås sine patienter på. Hun er på ingen måder fordømmende men udviser stor empati og rummelighed.

Fra Hanne

Mine allerstørste anbefalinger til Jena:
Jeg henvendte mig hos Jena halvvejs i min graviditet, fordi jeg døjede med en meget generende hoste og sejt slim næse og svælg.

Jeg fik lavet en irisanalyse, en kostplan og fik akupunktur hver 2-3 uge resten af min graviditet.

Hosten forsvandt stort set, efter blot en enkelt behandling og slimen var der on/off resten af graviditeten – dog så lidt (og nærmest kun om morgenen) at det ikke var generende for mig.

Jena hjalp mig også med øreakupunktur, der gav mere ro på psykisk og det har simpelthen været den største gave jeg har givet mig selv – jeg døjede meget med tankemylder, søvnbesvær og mit selvværd. Det er blevet væsentligt bedre og mit tankemylder og søvnbesvær er så godt som forsvundet og jeg fin overskud til at arbejde med selvværdet.

Under behandlingerne nævnte Jena flere gange at akupunkturen også var godt for baby og fødslen.

… Og det må jeg jo bare konstatere, at hun har fuldstændig ret i ♥️
Min fødsel var fuldstændig magisk og diamentralt modsætning til min første fødsel i ‘19.

For nogen vil forløbet måske ikke være drømmescenariet, men det var helt perfekt for mig – min krop og sind vidste 110% hvad den skulle fra første ve.

Fra første ve til baby var ude gik der 1 time og 53 minutter. Med regelmæssige veer fra start til slut. Baby er født 40+2.
For nu har jeg en rolig og afbalanceret baby, der spiser ved brystet og tager godt på i vægt.

Skulle det ændre sig, kommer baby som det allerførste på besøg hos Jena.

TUSIND tak for hjælpen ♥️

Michelle

Jeg har været hos Jena med smerter i skulder og nakke efter diskusprolaps som Jena behandlede med akupunktur. Det har virkelig hjulpet mig. Samtidig fik Jena også styr på min noget træge mave med forstoppelse og det har simpelthen gjort underværker i min hverdag.

Samtidig behandlede Jena også min datter som havde fået voldsomme bivirkninger efter HPV vaccine, og også hun trivedes meget bedre i dag og har stort set ingen gener tilbage.

Jena er et pragtfuldt menneske som virkelig tager sig tid til at sætte sig ind i hvilke udfordringer man har for derefter at give den bedst tænkelige hjælp og behandling.

Jeg kan på det varmeste anbefale Jena.

Heidi

I start 2020 kom jeg ud for diverse traumer i rap af hinanden i så voldsom grad, at der skete mere for mig på de to måneder, end der sker for folk igennem 10 år. Heriblandt voldtægt.

Jeg røg helt helt i kælderen, og måtte lade mig indlægge en kort periode, for bare at være til. I mit forsøg på at genoptræne mit mentale, hvor jeg supplerede med terapi, gik det mig bare værre og værre på andre måder.

Jeg var angst, desorienteret, og havde på daværende tidspunkt udviklet PTSD. Det hele blev så voldsomt tilsidst, at mine relationer omkring mig begyndte og krakelere også.

Når man når så langt ud, at man har mistet hele ens fundament, karriere, forhold, og langsomt mister sig selv, bliver man lidt små skør.. Og for mit vedkommende desperat. I efteråret 20 var det blevet så slemt, at jeg dagligt lå og græd.

Hele 2020 var ikke et værdigt år eller “periode” på nogle måder. Og det glade, optimistiske, smilende karriere menneske jeg havde været hidtil, kunne jeg ikke finde frem igen. Trods min terapi gjorde mig godt, manglede jeg noget for at “have ro”.

Som sagt, blev jeg desperat og gik til Jena, uden egentlig at vide hvad jeg var på vej ud i. Jeg har gået der siden, og kan for første gang længe faktisk sige, at jeg er glad.
Det har reddet mit forhold og min relation til bestemte i omgangskreds.

Jeg får at vide at jeg er mere glad, hviler mere i mig selv, og generelt bare stråler igen. Jeg er stadig enormt paf og forstår nok ikke helt akupunktur, og at nogle små nåle fik mig fra, at tabe fatningen fuldstændig til faktisk, at kunne passe et arbejde og gå med meget meget mere ro og glæde (jeg har ikke hylet en eneste gang siden jeg kom til Jena, og det er stort!)

Det er helt vildt..

Jeg kan varmt anbefale Jena og hendes teknikker. De har reddet mig fra at miste jordforbindelsen. En investering i sig selv er aldrig tabt. Og jeg fortsætter stadig ved Jena til, at jeg er helt klar til at gå på egne ben igen.

Julie

Jeg giver min største anbefaling til Jena. I april fik konstateret forhøjet stofskifte. Det har været svært at få bragt stofskiftet ned i normal området, og jeg har oplevet mangel på energi. I september opsøgte jeg derfor Jena. Efter 2-3 behandlinger kan jeg mærke, en stor forbedring på mit energiniveau. Jeg er på 3 uger trappet 4 pille ned om dagen, og er nu landet på 2 piller om dagen.
Mit forløb hos Jena indtil nu har været en rigtig god oplevelse, da jeg virkeligt kan mærke helbredsmæssige forbedringer. Og at Jena virkelig brander for at få mig på højkant. Jeg glæder mig til at se, hvor mit videre forløb bringer mig hen.

Af hjertet TAK. Vi ses i næste uge ❤️

Lotte

Min datter på 14 år har døjet med kvalme og ondt i maven i nu 2 år. Hun er gået glip af meget, da hun ofte har været så dårlig at hun ikke har kunnet komme i skole.

Blå mandag måtte hun støde til senere, på hendes 14 års fødselsdag var hun dårlig, når vi har skullet på hyggetur/shopping tur, har vi tit måtte blive hjemme, da hun ikke havde det godt. Vi har været igennem meget ved lægen og på sygehuset… blodprøver, scanninger, pusteprøve af flere omgange mm.

I oktober 2019 kom hun på Movicol, da lægerne mente det var hård mave. Efter flere måneder med Movicol med få ophold, var hendes tilstand ikke ændret og hendes afføring var bestemt ikke hårdt mere, men kvalmen og ondt i maven havde hun stadig.

17. februar 2020 kom hun ind til Jena første gang. Vi skulle ændre min datters kost og så har hun fået akupunktur 4 gange. Og hun har der MEGET bedre. Hun er blevet hel igen, hun kommer op om morgenen uden kvalme og ondt i maven.

Det er helt vild hvad Jena har kunnet gøre for os på så kort tid, og så har vi brugt næsten 2 år på diverse ting ved læger og på sygehuset. Kan stærkt anbefale Jena

Irene

Første gang jeg trådte ind ad døren hos Jena var med en vis spænding. Jeg havde fået hende anbefalet af en god veninde som mente, at Jena helt bestemt kunne hjælpe mig.

Jeg mødte en hjertevarm og lyttende Jena som gav mig tid til at fortælle, hvordan jeg havde det. Jeg skulle også sige lidt om, hvad jeg spiste samt mit arbejde. Hun foretog en irisanalyse som kunne fortælle om ubalancer i kroppen. Hun var ikke fordømmende men fortalte hvad der skulle til, så jeg fik det bedre. Vi fik en rigtig god snak, og hun satte nåle i forskellige steder for at starte en udrensning. Før hver behandling spørger hun, hvordan jeg har haft det. Alt efter hvad mit svar er, så starter hun en ny omgang med nålene.

Nu godt et år senere har jeg fået det meget bedre – ja, et helt nyt liv. Det er så vigtigt at putte det rigtige brændstof på – alt efter hvad kroppen kan tåle – så fungerer den optimalt. Jeg snakker af erfaring – det tager dog tid – øverste etage skal også om-programmeres.

Jeg har ikke tidligere oplevet behandlere som brænder så meget for at hjælpe som Jena – hun er i dag min bedste veninde. Min taknemmelig over hendes indsats med mit helbred kan ikke beskrives – hun får min bedste anbefaling.

Lene

Jeg kan varmt anbefale dig at samarbejde med Jena om din sundhed. Jeg har selv oplevet stor gavn af Jenas behandlinger.

Jeg startede hos Jena i oktober 2019 efter anbefaling fra en god ven. Jeg har i skrivende stund fået seks behandlinger og mœrker en tydelig forskel i mit fysiske energiniveau og generelle velbefindende.

Jena har stor alsidig viden og erfaringer indenfor hendes felt, og med sine behandlinger skaber hun tydelige positive forandringer i menneskers liv.

Mit forløb hos Jena op til nu er begyndelsen på et lœngere samarbejde om min fysiske sundhed. Jeg kører gerne turen fra Svendborg til Naturklinikken i Vejle.

Trine

Jena Krogslykke flyttede til Laven i august 2018, som min/vores nabo, vi kom hurtig på god talefod med Jena og Sofus, hendes hund, som blev luftet af Inge Lise, min ”bedre halvdel” når Jena er på arbejde i Vejle eller en gang om måneden er i Torshavn for at behandle.

I midten af september blev jeg ”fanget” på afføringsprøve ☹ og undersøgt på Viborg Sygehus, beskeden lød på kræft i tarm, lunge og lever m.m.!!!

Besked fra lægen er at jeg ikke kunne helbredes, men tilbud behandling med Kemo på Herning Sygehus, hver 14.dag. Det var hårdt at få sådan en besked, men Jena tilbød at behandle mig 😊 det hjalp på mit humør og jeg begyndte at tro på at jeg nok skulle overleve 😊

Jeg har nu i et år blevet behandlet af Jena Krogslykke hver 2. uge og er sikker på at Jena Krogslykke skal have ros for at have holdt mig i ”live” 😊 det sidste års tid !!!

Jeg anbefaler Jena Krogslykke til alle 😊 som den dygtige behandler hun er og et dejligt menneske. 😊

Per

Efter at Jena endnu engang har vist, hvor dygtig hun er, kan jeg kun medgive hende mine allerbedste anbefalinger. Både min mand og jeg har fået akut behandling flere gange for en slem hoste, og efter hver behandling har vi sovet igennem den samme nat, simpelthen et mirakel, som kun superdygtige Jena kan udføre.

Jeg har gået hos hende gennem de sidste to år og fået professionel rådgivning, således at jeg i dag er sund og rask takket være kostomlægning og indtagelse af de vitaminer, der passer for mig.

Udover at være superdygtig, så er Jena også et varmt og kærligt menneske, man føler sig altid meget velkommen i klinikken, og jeg anbefaler Jena til alle venner og bekendte.

Eva

Jeg er en kvinde på 52 år. Har i over 30 år lidt af migræne. Da jeg var yngre, havde jeg typisk 1-2 store anfald om året, hvor jeg måtte ”trække stikket” i 24 timer. Disse anfald er fortsat gennem årene, men derudover har jeg fået hyppigere og hyppigere anfald af mildere form for migræne eller hovedpine, hvor jeg måske har været oppegående og på arbejde men har taget en masse medicin for at klare hverdagen.

De sidste par år har jeg haft hovedpine 2-3 gange om ugen!
Derudover fik jeg for 1½ år siden konstateret for højt blodtryk og er blevet medicineret for det. Da blodtrykket ikke faldt synderligt, foreslog lægen, at jeg satte dosis op i foråret 2019.

Jeg havde hørt om Jena fra min søster, som var startet hos hende – med gode resultater. Jeg tog kontakt til Jena i maj 2019, og startede umiddelbart herefter op hos hende.

Jeg fik lavet en irisanalyse og en vegatest. Irisanalysen viste kort fortalt, at der var en ubalance i min lever og i mit fordøjelsessystem. Vegatesten viste, at jeg har en fødevareintolerance overfor en del fødevarer og har vitamin- og mineral mangel.

Behandlingen gik nu i gang. De første 8 uger kom jeg hver uge, derefter kom jeg hver anden uge og nu hver 3. uge.

Jeg får magnetbehandling, akupunktur, auriculoterapi og lysterapi. Derudover har jeg lagt min kost om og følger nu kostrådene ifølge vegatesten.
Miraklernes tid er ikke forbi.

Forandringen kom med det samme. Jeg har ikke haft migræne siden, jeg startede hos Jena, jeg har ikke taget migrænemedicin i det ½ år, jeg har gået hos Jena. Og mit blodtryk er faldet, så jeg har halveret min dosis af blodtryksmedicin og er på vej til at droppe det helt.

Jeg har meget mere energi, og føler mig meget mere i balance. Desuden er det en stor psykisk positiv faktor ikke at være bange for at vågne med migræne både for mig og for resten af familien. 😊

Tak til Jena hor hendes meget professionelle tilgang, for hendes nænsomme og omsorgsfulde måde at omgås sine patienter på. Hun er på ingen måder fordømmende men udviser stor empati og rummelighed.

Hanne

Vores nu 6-årige søn har døjet meget med migræne siden han var ca. 3 år gammel. I de værste perioder kunne han have 3-5 anfald pr. uge.

På hospitalets børneafdeling forsøgte de virkelig at hjælpe os, men efter at have forsøgt med forskellig slags medicin, som ikke havde anden effekt end en masse bivirkninger, samtidig med at han fik alt for meget smertestillende, var vi som forældre temmelig desperate.

Vi fik kontakt med Jena via Bailine Tórshavn og efter at Jena havde foretaget henholdsvis iris-analyse og fødevare-test på vores søn, gik vi i gang med at ændre hans kost med god og vedvarende rådgivning fra Jena. Samtidig har han fået lysbehandling, magnetbehandling og zoneterapi. Akupunkturen måtte vi desværre droppe efter et enkelt forsøg, da han absolut ikke var indstillet på det.

Vi har efterhånden haft jævnlig kontakt med Jena i 8 måneder. Vi var måske lidt skeptiske i starten, da vi syntes at det hele var lidt alternativt, men vi har kunnet konstatere, at vores søn har fået det så meget bedre!

Der har været op- og nedture, men i de lidt hårde perioder har Jena været rigtig god til at støtte os i at holde håbet oppe, og det har vist sig at det var godt at vi holdt fast og fortsatte behandlingen.

Vores søn får stadig migræneanfald, men der er meget længere imellem anfaldene og de er som regel mildere i styrken. Nu har vores søn en hverdag, hvor han stort set kan fungere og lege som alle andre børn – Han medbringer bare egen mad 🙂

Anna fra Færøerne

Jeg er 19 år og startede med at få behandlinger hos Jena for 2 år siden. I lang tid forinden havde jeg døjet med voldsom eksem på mit venstre knæ, og efter mange forgæves forsøg på at “smøre” eksemen væk med recept-cremer fra lægen, tog min mor og jeg kontakt til Jena.

Jena foretog en irisanalyse og lavede en vegatest på mig, hvilket jeg synes er to meget spændende og ikke mindst effektive undersøgelsesmetoder, og det viste sig, at min eksem skyldtes en ubalance i mit tarmsystem. Ved at omlægge mine kostvaner og modtage akupunktur og lysbehandling hos Jena, mærkede og så jeg hurtigt forandringer i forhold til min eksem, men jeg oplevede også mange væsentlige forbedringer i resten af min krop; f.eks. forsvandt en oppustethed som jeg altid havde haft, men aldrig stillet spørgsmålstegn ved.

I begyndelsen fik jeg en behandling en gang om ugen, men løbende gik der længere og længere tid imellem. Efter ca. halvandet år var eksemen helt forsvundet og jeg har ikke haft det siden. I dag er jeg hos Jena med 6-8 ugers mellemrum for at lade op og booste mit system.

Hele forløbet har givet mig en bevidsthed om min krop og dens behov som jeg ikke ville være foruden, og det kan jeg bestemt takke Jena for. Hun er en fantastisk behandler; imødekommende og kompetent, og jeg ser frem til hver eneste behandling i Naturklinikken! At gøre brug af Jenas mange evner kan jeg kun anbefale på det varmeste.

Liva

Jeg er kommet hos Jena Frederikke Krogslykke siden 2011, først i Næstved og siden har jeg valgt at tage til Vejle for at få behandling, selv om jeg nu bor i København.

Jeg mærker virkelig at behandlingerne giver mig ro på, velvære og jeg føler mere overskud.

Som konkret eksempel kan jeg berette at jeg startede med at få behandlet mit stofskifte, der var for lavt, i februar 2015 hos Jena Frederikke Krogslykke. Da var min TSH-værdi 19,7 (normalærdi 0,35 – 4,00).

Siden er det støt og roligt faldet til en normalværdi på 3,34 uden brug af Eltroxin eller lignende, men udelukkende på Jenas behandling, hvilket er ret fantastisk, synes jeg.

Annette

Jeg kom til Jena med et lille håb om, at hun måske, kunne hjælpe mig da jeg har haft irretabel tyktarm siden jeg var helt lille. Hun lavede en irisanalyse og en fødevare test på mig, så jeg vidste helt præcis hvilke fødevare jeg skulle undgå og hvilke vitaminer og mineraler jeg manglede. Og så fik jeg behandling med akupunktur og lysbehandling, som virkelig satte skub i hele mit system. Ret hurtigt fik Jena rettet op mine tarmeproblemer, så nu kunne jeg pludselig gå på toilet og besørge helt normal og det har jeg aldrig kunnet pga mine tarm problemer.

Efter kort tids behandling hos Jena, fik jeg det nu også stille og roligt rigtig godt psykisk, så nu kunne jeg efter mange mange år (i samråd med min læge) pludselig begynde at trappe ud af mine antidepressive, fik ellers max dosis. Og stille og roligt kom jeg helt af med dem, og har det nu rigtig godt helt uden og står nu stærkere psykisk end jeg nogenside har gjort syntes jeg. Så jeg har rigtig rigtig meget, at takke søde og hjertevarme Jena for, hun arbejder meget professionelt og er super dygtig. Så jeg bestemt anbefale et besøg hos Jena.

Marianne

Jeg kom til Jena for 2 år siden for første gang. Jeg har opsøgt megen hjælp i alternativt regi igennem årene, men behandlinger og omlægningen af min kost ved Jena, har vist sig at være det mest effektfulde, så min krop er i sund og god balance. Jeg har siden da sendt mange både børn og voksne hendes vej – alle med virkelig gode resultater og tilbagemeldinger.
Jeg har også døjet med voldsomme menstruationssmerter og blødninger i over 20 år. Et intensivt forløb ved Jena for to år siden, har fuldstændigt fjernet mine smerter og reduceret mine blødninger, så de nu er normale. Hun har hjulpet min krop til at finde ro og hormonel balance ovenpå et par tumulte år med sygdom og 3 aborter.

Jeg kan varmt anbefale Jena´s behandlinger både som forebyggende og akut indsats imod enhver form for ubalance i kroppen.

Anna-Sofie

Jeg startede med behandlinger hos Jena i Næstved i 2007. Efter ca. 2 år med undersøgelser på hospitaler og hos læger, hvor jeg er blevet undersøgt både ind- og udvendig og fra top til tå, uden at man kunne finde årsagen til min tilstand med kvalme, svimmelhed, træthed og hovedpine opfordrede en veninde mig til at få foretaget en irisanalyse.
Min veninde havde tidligere været i behandling hos Jena, hvorfor jeg i 2007 tog kontakt til hende. Jena foretog en irisanalyse, og oplyste mig om flere ting, som jeg havde haft problemer med især i tarmene.

I første omgang, mente jeg at hun tog fejl, men efter nogle dage, dukkede der ting op i min erindring. For eksempel havde jeg 17 år tidligere haft en forkert bakterie i tarmene, hvilket kun kunne afhjælpes ved lægehjælp. Endvidere oplyste Jena, at mine slimhinder i tyndtarmen var perforede, hvilket var forårsaget af fødevareintolerance, at jeg havde en candidasvamp, og at energien i min lever var meget lav.

Hun testede, hvilke fødevarer jeg ikke kunne tåle, hvilket på det tidspunkt var rigtig, rigtig mange. Jeg var i begyndelsen til behandling en gang om ugen. Senere hver 14. dag, og nu 12 år senere er jeg til behandling hver 2. måned.

Det er nødvendigt for mig jævnligt at komme til Jena for at få ladet min lever op ved hjælp at akupunktur, lys og varme. Når leveren ikke fungerer optimalt mærkes det rigtig mange steder i kroppen. Jeg kan mærke det på træthed, mine knyster gør endnu mere ondt, humøret daler, bare for at nævne nogle.

Jeg kan efterhånden spise de fleste fødevarer, men med måde. Jeg har igennem de 12 år fået hjælp til rigtig mange andre ting, hvis jeg havde ondt et eller andet sted. Blandt andet blev jeg for 3 år siden meget skæv i kroppen. Lægen anbefalede en kiropraktor, hvilket overhovedet ikke hjalp. Jeg var hos en fysioterapeut, en idrætsterapeut, forskellige alternative behandlere, men intet hjalp, og ingen vidste hvorfor jeg var blevet skæv. Jena tilbød at hjælpe med 5 dages laserbehandling. Jeg talte med fysioterapeuten om laserbehandling, men det ville ikke hjælpe mente hun, for så havde hun jo benyttet den behandling. Jeg gik derfor i gang med laserbehandlingen hos Jena, og alene efter første dagen, mærkede jeg en bedring. Efter 5 dages behandling gik jeg derfra uden smerte, og har haft det godt siden.

Jeg har god kontakt til alternative behandlere, men har ikke mødt en, som er så dygtig og ved så meget om kroppen, som Jena.

Lena