Heilpraktikken har sin oprindelse i folke-medicinen i Tyskland og omfatter flere forskellige discipliner indenfor diagnosticering og terapier. Ordet ’heil-praktik’ betyder oversat til dansk ’helbredelses-terapi’. Danske heilpraktikere bliver ved deres afsluttende eksamen,  autoriseret af en tysk amtslæge, en tysk speciallæge og en udpeget heilpraktiker.

En Heilpraktiker arbejder med at finde årsagen til en sygdom, frem for at behandle dens symptomer. Terapeutisk arbejder heilpraktikeren med at retablere homøostasen (kroppens naturlige balance), så kroppen helbreder sig selv. Dette gøres ved at tilføre det der mangler (af f.eks vitaminer og mineraler) – og ved at fjerne det, der er for meget (stofskifterestprodukter eller en generel oversyring i bindevæv osv.). Heilpraktik er derfor regulationsterapi.

I regulationsterapien behandler heilpraktikeren med remedier fra planteriget, mineralriget og dyreriget. Regulationsterapien omfatter en række forskellige diagnose- og behandlingsformer, der supplerer og understøtter hinanden i behandlingen. Fx irisanalyse, laboratorietests, akupunktur, homøopati, auriculoterapi m.m. (se fanebladet terapiformer).

Ved at beherske de forskellige behandlings-teknikker, er jeg som heilpraktikker i stand til at tilpasse behandlingen til klientens individuelle behov.